Vi er 6 læger Peter Cordes, Kirsten Alstrøm, Lars J Hansen, Claus Nyholm Jensen, Anne Clemmensen og Anne-Sofie Menck
Et fællesskab med andre læger giver os mulighed for socialt fællesskab, vidensdeling og arbejdsdeling omkring ledelsesmæssige opgaver, så der bliver mere tid til det egentlige lægearbejde.
Efteruddannelsesmæssigt holder vi os bredt orienterede og deler viden med hinanden. Den enkelte læge deltager i efteruddannelseskurser 1-2 uger årligt.
Klinikken fungerer som uddannelsessted for læger, der planlægger at arbejde i almen praksis eller på hospital. Uddannelseslægen er en fuldt uddannet læge, som arbejder tæt sammen med os og under vores ansvar.
Klinikken har fået en central placering tæt ved bus og tog med gode adgangsforhold og venterum for dig og andre patienter.
Har du forslag til forbedringer, modtager vi dem gerne. Læg evt. en seddel i receptionen.